Kaptajnens log 03.04.20-II

Kaptajnens log 03.04.20-II

0.0/5 rating (0 votes)

Nå.. jeg har lige været ude og vaske bilen indvendigt... rattet, håndtag osv... (det har jeg også gjort inde i huset). Jeg kan ikke forstå, hvordan sæbe kan være "ulækkert"??? Anyways... sæben skal altså vaskes af ifølge Pia... Det giver jo bare ikke meget mening... vi vasker jo heller ikke spritten af. Nå men - jeg skal ikke have mere kaos her, så nu er det vasket af, og virker jo altså så ikke præventivt mere.
Posten var forbi i morges (coronamorges). Han havde nogle breve, men jeg bad ham om at træde væk fra min postkasse.. så i den kommende tid lovede han at lægge brevene tre meter foran postkassen istedet.. så skal bare lige holde øje, hvis vi skal ud med bilen.
Igår fik vores skrukhøne (En Bresse Gauloise) små kyllinger... de er simpelthen så søde (og lækre). Og idag var der rugeæg nok til at fylde rugemaskinen med 24 stk.. Så om 21 dage skulle vi gerne have endnu en flok kyllinger. Jeg har regnet ud, at vi kommer til at have kylling nok til ca. 45 dage, hvis vi rationerer dem og undlader at lave Pias kylling i karry... så er der kun til 30 dage. Jeg ved ikke, hvornår armageddon er overstået, men jeg vil gøre hvad jeg kan, for at den her familie rejser sig på den anden side. Jeg har også styr på kartoflerne og der er vist masser af tomater... ved bare ikke hvordan jeg ville klare den på bare tomater og kartofler... jeg ville i hvert fald, om ikke andet blive nedtrykt.
Hvis det går helt galt og intet mad er tilbage, har jeg forklaret Bastian, at han skal klappe mig med spaden - så er der i hvert fald, så de andre kan klare sig i noget ekstra tid... altså kun sådan i worst case scenario. Hvis vi alligevel kun har kartofler og tomater tilbage vil jeg faktisk være helt afklaret med det. Vi spiser selvfølgelig oksestegen og lam fra fryseren først.. og hvis Løvbjerg stadig ikke har fattet nedlukningen, så er der trods alt også muligheden for at strække forløbet noget.
Nå - skal op og kigge til de gode ben i gryden. De har simret hele eftermiddagen, og sovsen laver jo ikke sig selv. Husk at der ikke kommer X-factor. Jeg kan anbefale - for en sikkerheds skyld, at bruge tiden på at se "Preppers". Der er virkelig nogle, som har fat i den lange ende der...
God weekend til jer der er tilbage derude!https://static.xx.fbcdn.net/images/emoji.php/v9/ted/2/16/1f644.png");">🙄