Kaptajnens log: 27.03.20

Kaptajnens log: 27.03.20

5.0/5 rating 1 vote

Vi er stadig isoleret fra omverdenen. Mødte vores nabo Bjarne idag - samme for ham. Han stod og malede ude i solen, men var også ret påvirket af situationen. Jeg gav et sprøjt med spritten ud ad bildøren, før jeg talte med ham.. bare for en sikkerheds skyld.
Det er altså hårde løjer. Den anden nat klippede jeg mit skæg med en neglesaks i ren desperation... jeg har endda en trimmer, men det skreg ikke desperation nok. Det er svært at klippe lige med sådan en lige fætter, men gjort er gjort...
Pia er også tydeligt ramt og lunten er kort. Idag spurgte hun mig om min mening. Jeg tænkte kort, at det virkede lidt spøjst i det her virvar, men ville støtte op om ideen. Så da hun sagde, at hun ville skifte Benjamin spurgte jeg, om vi så ikke skulle prøve en mulat. De kan jo blive meget smukke. Så fik man lige den kolde skulder... bevares...
Vi har fået fat i bearnaise.. Pia har åbenbart en kontakt, der kan skaffe stort set alt - selv her efter at alt er lukket ned. Hun kørte afsted i morges og vendte hjem med bilen bugnende af alverdens varer....
For en sikkerheds skyld har jeg sat ekstra kartofler til spiring. Jeg så en film med en gut på Mars den anden dag... og kartofler er åbenbart sagen i sådan nogle lidt armageddon-agtige situationer..
Anyways... jeg håber, at I stadig også er, og at vi snart ses igen...