Hjemmelavede tomatplanter


Få sunde tomatplanter

 

Sunde tomatplanter - hjemmelavede
Det er superlet at lave sine hjemmelavede tomatplanter af egne eller købte frø. Der er slet ingen grund til at betale overpriser for de forskellige hybridplanter du finder i supermarkeder og ofte planteskoler.
Mine planter er også væsentlig større og kraftigere, end dem jeg har set på planteskolerne og supermarkeder.  Måske fordi de er startet tidligere - ved det ikke, men midt i juni nåede tomaterne loftet i udestuen med ranker på ca. 2 cm. i diameter.

 

Belysning

Start med at sørge for at have lys klar. Du kan bruge et normalt armatur til neonrør. Køb et varmt og et koldt rør og sæt dem i det samme armatur eller et andet lige ved siden af. Dette giver et fuldt lysspekter som de små planter elsker.

Sørg for at planterne står så tæt på neonlyset som muligt. ca. 1-5 cm. passer fint. Så får du gode kraftige ranker med kort mellem bladene og blomsterstandene. Det er vigtigt at tomatplanten får masser af sollys med så lidt konkurrence som muligt - plant derfor aldrig dine tomatplanter for tæt. Du kan se på nogle af mine billeder hvordan mit optimistiske 3. lag tomatplanter i udestuen faktisk næsten ikke får blomster - kun ganske få med endnu færre tomater. Det kan simpelthen ikke betale sig. DE SKAL HAVE MASSER AF DIREKTE SOLLYS ! Når den påstand er råbt skal det siges at der er hedebølgelignende perioder kan være nødvendigt at skærme planterne for sollyset, da de kan svitses - Jeg gør det ikke. Jeg tager frø af de planter som klarer sig under mine forhold - så bliver de vel lidt forædlede med tiden så mine egne tomatplanter bliver mere og mere resistente for solskoldning. Når dine planter har det for varmt og sveder mere vædske end de kan nå at suge op gennem rødderne, krøller bladene sig helt sammen. De kommer sig oftest igen, men det er et godt tegn på at dine tomater har det for varmt.







Tomatplanter - små frøplanter - helt hjemmelavede tomatplanter

Gødning

Helt små tomatplanter skal ikke have gødning. Der er rigeligt i den jord som du har forspirret i. Jeg bruger priklejord i en god kvalitet og gøder først, når planterne senere skal plantes om. 

 

Tomatplanter i bakker og under lys

Plant frøene i bakker

Plant frøene i helt små bakker eller små potter. Jeg foretrækker at plante dem rimelig tæt i bakker for så at tynde og plante ud.
Så har du altid lidt ekstra planter at give til venner og bekendte som oftest tager imod med kyshånd.
Når kimplanterne får sine første rigtigte tomatblade kan du allerede plante om, men de kan sagtens stå som vist på billedet i lang tid før omplantning til vandingskasserne eller krukker eller hydroanlæg ;O))

Forsigtigt med sollyset!

Det er meget vigtigt at du ikke tager dine små planter direkte fra neonlys og ud i det stærke sollys. Det vil svide dine planter - solskoldning!. Dette vil sætte dine planter heeelt tilbage og der vil gå en periode med meget sølle planter.
Det du skal gøre er at tage planterne ud i solen i ca. 1/2 time første gang - måske en time eller to i overskyet vejr.
Dagen efter sætter du tiden lidt op afhængigt at mængden af skyer og sollys' styrke. og sådan fortsætter du med at træne dine planter til solen i ca. 10 dage eller noget i den stil. 







Kommentar
Søg
Steffen Nielsen  - Kan man ikke købe en sollys pære til sin akitektla   |80.163.26.xxx |2011-02-22 05:19:16
ØV mine tomat planter får altid for lidt sol. specielt i
spiringsperioden.
Det er en tomatplante jeg har udviklet igennem mange år. Den
har den fordel, at den først sætter tomater meget sent.
(Helt hen til
oktober)
Problemet er de år hvor solen er lang tid om at komme "igang"
- så er der ingen tomater.
Derfor tænkte jeg på, om det ikke var muligt, at
købe en pærer man kan skrue i en lampe, så den kan give spirerene noget
ekstra lys, og dermed hurtigere komme "frem i livet" Er der nogen der
ved hvad en sådan pærer hedder ?
brixloekken   |SAdministrator |2011-03-18 03:55:43
Hej Steffen - tak for din interesse.

Din tomatplante, som sætter tomater sent,
lyder som om den er en blommetomat-type - de kommer generelt senere end de andre
typer. Jeg har dog flere år i træk høstet flere forskellige sorter i
december.
Hvis tomatplanterne står i vindueskarmen hele dagen, kan du bruge en
almindelig el-sparepære eller neonrør. Hvis du har varme og kolde farvede
rør, kan du opfostre planterne vha. 100% kunstigt lys.
Steffen Brix  - Ikke blommetomater.   |80.163.26.xxx |2011-03-20 05:20:03
Ja, jeg kunne jo give dem kunstigt lys. Men jeg har valgt ikke, at
"snyde". Altså jeg vil kun bruge "natur-sol" vand og jord.


Det er ikke blommetomater.... Nærmest lidt hen a la aber. Altså meget store
og krummene ind imod stilken.

Jeg har dog i år for første gang startet dem
med kunstigt lys. Og så går det for alvor hurtigt.
brixloekken   |SAdministrator |2011-03-23 05:24:36
Nu skriver du godt nok at du hedder Steffen Brix i stedet for Nielsen, men jeg
går ud fra at du er den samme
Du skriver jo selv, om man kan benytte en
pære, som man kan skrue i en lampe - men så skriver du, at du har valgt ikke
at "snyde" vha. f.eks. kunstig belysning, men så længere nede skriver
du, at du netop har benyttet metoden, så jeg er ikke helt med på hvad det er
du vil, men godt at høre, at tomaterne gror som de skal. Jeg er sikker på at
kunstigt lys i foråret hjælper dig til meget stærkere planter.
Kun registerede brugere kan skrive en kommentar!

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

Nyhedsmail

Få besked, når jeg har lavet noget nævneværdigt eller fået noget spændende hjem til Jydehaven

Flere Sponsorer

Tomater

Mine Sponsorer