Soltørrede Tomater - hjemmelavede


Hjemmelavede soltørrede tomaterAt tørre sine tomater og lave et produkt som minder om de soltørrede tomater som står på hylderne i supermarkedet kan varmt anbefales. De hjemmelavede soltørrede tomater smager klart bedst - helt klart.
Selvom jeg skriver soltørrede tomater, laver jeg dem nu i ovnen, og de er meget populære i vores lille familie.
Det er helt klart min foretrukne metode til at sikre at vi kan nyde vores egne tomater hele vinteren igennem. Hvis et alternativ f.eks. er at lave tomatsauce eller andet lignende produkt så skulle du helt sikkert forsøge dig med de hjemmelavede soltørrede tomater.

Alle tomater kan bruges til soltørring.Sådan gør du:

Tag alt hvad du har af gode modne tomater. Om det er cherrytomater, bøftomater eller madtomater kommer sig ikke så nøje - de smager alle fantastisk. Det er blot vigtigt at tomatstykkerne ikke er tykkere end ca. 1,5 cm. Hvis tomatstykkerne er for tykke tager det alt for lang tid at tørre dem. Sørg for at lave så mange tomater ad gangen, Skær tomaterne i max 1 cm. tykkelse - gerne lange snacks.da det tager mange timer at tørre dem og der er jo ingen grund til at bruge ovnen i så mange timer og undlade at fylde ovnen op.
Tag en stor bradepande og smør den i en smule olivenolie, så de tørre tomater ikke sidder fast.
Skær tomaterne i stykker og placer dem på bradepanden I ET LAG!
Nu kan tomaterne krydres med urter osv. Efter smag og behag. Jeg bruger masser af stødt peber, Her nogle pastatomater, som i forvejen er lidt tørre.et drys chili, et drys salt og et drys sukker.

Langtidstegte tomater er bedst

Læg tomaterne i et ovnfast fast. Smør faddet i olivenolie.Tænd ovnen på ca. 50 grader og lad tomaterne i fred i mange timer. Det kan sagtens tage 5-6 timer - nogle gange længere. Det er vigtigt at tomaterne er helt tørre - specielt hvis du vil opbevare dem i længere tid.
Når tomaterne er tørre får de den der soltørrede tomatsmag som er så kraftig og fantastisk i mange retter - ja, eller bare som en snack.
For at opbevare tomaterne skal de gemmes i en tør beholder af en slags - ellers suger de fugt til sig og går til grunde.
Tørrede tomater i olivenolie

Soltørrede tomater i olivenolie

For at få tomaterne til at holde i længere tid kan du hælde dem i glas og overdækkede med olivenolie. Her kan du med fordel putte et par fed hvidløg og måske lidt chili i. Sådan kan tomaterne holde sig længe i køleskabet. Olivenolien kan bagefter benyttes til f.eks. marinader eller til noget tapas eller lignende.
Held og lykke med de soltørrede tomater - det kan næsten ikke gå galt og så smager de bare helt vildt godt.
Kommentar
Søg
Loni Linde  - tomater   |80.29.135.xxx |2010-03-23 13:39:06
Hejsa
Uhmmm, hvor det lyder laekkert med tomaterne. Har du en ide om hvordan
de toerres i solen? (Jeg bor paa CanarieOeerne og har sol aaret rundt)

Venlig hilsen Loni
brixloekken  - Tør Tomater i Solen   |SAdministrator |2010-04-08 10:52:16
Hej Loni
Ja, de bliver helt super...meeen det lyder nu heller ikke så tosset at
bo på Canarieøerne
Jeg har jo ikke selv prøvet at tørre tomaterne i
solen, men jeg vil tro, at de bare skal i mindre stykker og så bage i solen et
luftigt sted - der skal sikkert dækkes med et fluenet hvis ikke der lufter nok
til at holde insekterne væk.
Håber du finder en god opskrift - den modtages
gerne, hvis du vil dele den med os andre
Mvh.
Michael
Jette Andersen  - Soltørrede tomater   |83.89.10.xxx |2010-08-12 08:55:23
Hej
Jeg har boet på Sardinien i flere år og har her lavet masser af
soltørrede tomater. Det er meget enkelt
1. Vask de modne tomater.
2.
Stil noget op som tomaterne kan tørre på, jeg brugte tomme træfrugtkasser,her
kan vandet fra tomaterne løbe væk.
3. Skær nu tomaterne igennem så de lige
har fat i hinanden.
4. Bred dem ud på kasserne.
5. Dag 1. skal der ikke
gøres noget ved dem, de skal bare ligge i solen.
Dag 2 drysses groft salt over
dem.
Herefter skal de bare have lov til at tørrei solen.
Når de er
tørrede presses de sammen igen.
Ikke noget med noget krydderier eller noget
men kun godt med salt. Og de blev rigtig gode. ( Mammas opskrift)
jytte  - tørrede tomater   |89.239.193.xxx |2010-10-09 08:03:43
Uh en god opskrift på tomater i olie -
hvis man nu kommer en lille bitte
bitte anelse af atamon i olien sammen med krydderier og olie - er det så ikke
holdbart til at stå på en hylde et forholdsvis svalt sted - så behøver
køleskabet ikke at blive fyldt. Hvis man laver det som venindegave - er det jo
ikke altid der er plads i køleskabet pga af børn eller børnebørn - men eller
en god opskrift.
Anonym   |77.68.131.xxx |2010-10-09 19:00:06
Tak - jeg er glad for at du kan lide dem. Jeg lavede selv tørrede tomater af
ca. 2 kilo tomater for et par uger siden - vi endte med at spise alle tomaterne
direkte fra bradepanden da de var færdig - perfekte som snacks. Jeg brugte de
søde bøftomater "Big Rainbow" som bare smager vildt godt sådan her.

Jeg ved ikke hvordan atamon virker i olie, men det lyder umiddelbart som om det
sagtens kunne lade sig gøre. Jeg kan bedst lide de friske uden olien. Man kan
forresten bruge en mere diskret solsikkeolie istedet for den lidt kraftige
olivenolie.
Kun registerede brugere kan skrive en kommentar!

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

Nyhedsmail

Få besked, når jeg har lavet noget nævneværdigt eller fået noget spændende hjem til Jydehaven

Flere Sponsorer

Tomater

Mine Sponsorer