Cherokee Purple
Lørdag, 26 Oktober 2013

Cherokee Purple

4.0/5 rating 1 vote


Cherokee Purple - rigtig lækker bøftomat
Cherokee Purple - rigtig lækker bøftomat
- bøftomat, indeterminate
En klassisk favorit. En meget populær bøftomat, som har en smuk mørk lilla farve. Der kommer mange kæmpestore bøftomater. 

Et af de mere specielle karakteristika ved denne tomat er den svage røgsmag. Jeg har ikke smagt dette i andre tomater. Den smager altså ikke ligefrem røget, men en smule alligevel.


Tomaten er utrolig kødfuld og fast i kødet og har næsten ingen frø.

Kødfyldt bøftomat med meget få frø
Kødfyldt bøftomat med meget få frø
Den anden dag, da jeg skulle lave frø af en kæmpestor tomat fik jeg således høstet blot 4 frø fra hele tomaten. Frøene er til gengæld meget spiringsdygtige, og der er som regel 100% spiring fra mine frø.

Denne tomat kommer heller aldrig til at blive undværet i mit drivhus - den er simpelthen for lækker.